Find vej: Forside » Artikler » LED lysrør med montering i eksisterende armaturer

LED lysrør med montering i eksisterende armaturer

Lagt på VVSworld.dk den 23-08-2017 af webmaster


Ved nem og hurtig udskiftning i eksisterende armaturer sikrer Line LED lysrør fra Bright by Flash Light Group A/S et godt lysudbytte i bad og køkken – og andre steder, hvor traditionelle lysstofrør typisk anvendes
Line-serien er LED lysrør, som kan monteres i eksisterende armaturer. Serien er velegnet til badeværelser, køkkener og andre steder med lysrørsbelysning. Det eneste krav for installation af Line LED lysrør er udskiftning af den eksisterende glimtænder til den medfølgende LED-kompatible glimtænder.

Line LED Lysrør kommer i tre wattage-størrelser: 9, 18 og 23. Lysrørene fås med en farvetemperatur på 3000K og 4000K og har en levetid på 40.000 timer. Med Line-serien tænder lyset med det samme.

Det nye lysrør markedsføres i Danmark af Bright by Flash Light Group A/S, som yder professionel rådgivning i forbindelse med projekter, herunder projektbeskrivelse, lys- og energiberegninger. Læs mere på www.bright-light.dk eller skriv for nærmere information på sales@bright-light.dk.