Nyt miljøvenlig alternativ fra Agowa
Lagt på VVSworld.dk den 03-01-2013 af webmaster
Agowa introducerer Agowa Clean Light, som er et vegetabilsk alternativ til engangsbeholdere påfyldt petroleumsbaserede brændstoffer.
Agowa Clean Light er et patenteret miljørigtigt produkt, som opfylder virksomheders (specielt restaurationers), forbrugeres og myndigheders krav om olie til flydende lys, der ikke belaster miljø og mennesker unødigt.
MINDRE SOD FORBEDRER INDEKLIMAET MARKANT:
Råmaterialet til Agowa Clean Light er sideprodukter fra den vegetabilske olie, der anvendes som hovedingrediens i alle moderne sæber og shampoos. Den revolutionerende formulering bevirker, at partikel-afledningen i form af sod kun er en tusindedel i forhold til traditionel petroleumsbaseret flydende lys.
Reduceringen af sod bevirker, at de gener, folk ofte oplever i cafeer og restauranter, hvor der bliver tændt masser af både levende lys og petroleumsbaserede engangsbeholdere, den forsvinder.
OVERHOLDER ALLE KRAV FRA EUROPÆISKE MYNDIGHEDER:
Agowa Clean Light er et rent produkt uden de negative egenskaber, der har fået de europæiske myndigheder til at indføre minimumssikkerheds krav for olielamper og regler for markedsføring af lampeolie.
Agowa Clean Light kan anvendes på lige fod med alle kendte petroleumsbaserede engangsbeholdere og vil i de fleste tilfælde passe til allerede eksisterende covers.