Find vej: Forside » Artikler » Offshore vindmøllepark lander sin første strøm

Offshore vindmøllepark lander sin første strøm

Lagt på VVSworld.dk den 18-02-2015 af webmaster

De første Borkum Riffgrund 1 vindmøller ud for Tyskland er begyndt at producere elektricitet. Vindmølleparken vil hjælpe LEGO Koncernen med at nå sin målsætning om at være 100 procent baseret på vedvarende energi i 2020. KIRKBI A/S, som ejer 75 procent af LEGO Koncernen, har investeret ca. 3 mia. danske kroner (400 mio. euro) i etableringen af en offshore vindmøllepark i Nordsøen ud for den tyske kyst. KIRKBI A/S ejer 31,5 procent af vindmølleparkens 78 vindmøllers samlede produktion.

I dag, efter to års arbejde, leverer de første vindmøller strøm til elnettet på fastlandet.

”Det er en milepæl for LEGO Koncernen. Nu ser vi de første resultater af denne langsigtede investering i vedvarende energi. Vindmølleparken er et konkret bevis på, at LEGO Koncernen sætter handling bag vores ambition om at bidrage positivt til miljøet på kloden,” siger Jørgen Vig Knudstorp, administrerende direktør i LEGO Koncernen.

Investeringen vil hjælpe LEGO Koncernen til at nå sit mål om at producere mere vedvarende energi end den energi, koncernen forbruger i 2020. Når alle 78 vindmøller er klargjort, vil vindmølleparken kunne producere elektricitet til det, der svarer til ca. 320.000 husstandes elforbrug.

100 procent baseret på vedvarende energi i 2020

I 2013 indgik LEGO Koncernen et Climate Savers-partnerskab med Verdensnaturfonden (WWF). LEGO Koncernen har blandt andet forpligtet sig til at balancere sit CO2--udslip i tons i 2016 gennem ejerskab og produktion af vedvarende energi og øget energieffektivitet.

”Vi ønsker at bidrage positivt til den verden, som vores børn skal arve. Det gør vi først og fremmest gennem vores legematerialer og deres bidrag til børns læring og udvikling. Vi bidrager også ved at optræde som en ansvarlig virksomhed, hvor vores ambitiøse miljømæssige dagsorden spiller en væsentlig rolle. Det er en vigtig milepæl, at Borkum Riffgrund 1 vindmølleparken har leveret sin første elektricitet, da denne vindmøllepark vil hjælpe os med at nå vores målsætning om at være baseret på 100 procent vedvarende energi i 2020,” siger administrerende direktør i LEGO Koncernen, Jørgen Vig Knudstorp.

Udover nye vedvarende energikilder arbejder LEGO Koncernen også med energieffektivitet, hvor der i løbet af de sidste fem år er opnået en stigning på mere end 30 procent. En anden miljømæssig forbedring er sket gennem indførelsen af nye, mindre LEGO æsker i 2014. Det har sparet ca. 6.000 tons pap og reduceret virksomhedens transportbehov med ca. 3.000 lastbiler, hvilket svarer til en samlet reduktion af CO2-udledningen på 10.000 tons.

Ud over LEGO Koncernens engagement i at reducere den miljømæssige påvirkning tager den også ansvar for produktsikkerhed, arbejdstagerrettigheder, medarbejdernes sikkerhed og engagement i de lokale samfund, hvor koncernen opererer. Opførelsen af vindmølleparken er et væsentligt bidrag til virksomhedens samlede aktiviteter på ansvarlighedsområdet.

Fakta om Borkum Riffgrund 1

Borkum Riffgrund 1 er et joint venture mellem DONG Energy (50 procent) og dets partnere KIRKBI A/S og William Demant Invest A/S (tilsammen 50 procent).
Borkum Riffgrund 1 ligger 54 km fra kysten og 37 km fra øen Borkum. Vindmølleparken vil blive drevet fra DONG Energys havneanlæg i Norden-Norddeich i Tyskland.

Vindmølleparkens 78 vindmøller vil være i stand til at generere op til 312 MW elektricitet.

Flere oplysninger

LEGO Koncernen
LEGO Koncernen er en privatejet virksomhed med hovedsæde i Billund, Danmark. Virksomheden er ejet af familien Kirk Kristiansen, der grundlagde den i 1932.

LEGO Koncernen er optaget af udviklingen af børns kreativitet gennem leg og læring. Med udgangspunkt i den verdensberømte LEGO® klods, leverer virksomheden i dag legetøj, oplevelser og undervisningsmaterialer til børn i mere end 130 lande.

Hovedsædet ligger i Billund, og LEGO Koncernen har datterselskaber og filialer i hele verden.

Morten Vestberg
Communications Manager
Tlf.: +45 5215 9259

---

KIRKBI A/S
KIRKBI A/S er familien Kirk Kristiansens holding- og investeringsselskab. Aktiviteterne inden for KIRKBI Koncernen er opdelt i strategiske aktiviteter og investeringsaktiviteter.

De strategiske aktiviteter omfatter ejerskab af LEGO varemærkerne, 75 procent ejerskab af LEGO Koncernen, 29,9 procent ejerskab af Merlin Entertainments plc og investeringer i vedvarende energi for at understøtte LEGO Koncernens mål om at generere nok vedvarende energi til at dække 100 procent af LEGO Koncernens energibehov inden 2020.

Investeringsaktiviteterne omfatter betydelige langsigtede investeringer i virksomheder som Falck A/S (27,7 procent ejerskab), Minimax Viking (30 procent), ISS A/S (5,7 procent) og Matas A/S (13 procent) samt investeringer i fast ejendom i Danmark, Schweiz, Tyskland og Storbritannien. Derudover forvalter KIRKBI Koncernen en portefølje af fastforrentede værdipapirer, børsnoterede aktier og private kapitalfonde. KIRKBI har en langsigtet investeringsprofil og ønsker at optræde som en ansvarlig investor med en høj etisk standard.

Lars Kærgaard,
Communication partner
Mob.: +45 52 34 28 12

---

DONG Energy
DONG Energy er en af de førende energikoncerner i Nordeuropa. Vores forretning er baseret på fremskaffelse, produktion, distribution og handel med energi og tilknyttede produkter i Nordeuropa. DONG Energy beskæftiger omkring 6.500 medarbejdere og har hovedsæde i Danmark. I 2013 genererede koncernen en omsætning på 73 mia. danske kroner (9,8 mia. euro).

DONG Energy i Tyskland ligger i Hamburg. DONG Energy har mere end 20 års erfaring med udvikling, konstruktion og drift af offshore vindmølleparker. Borkum Riffgrund 1 er det første tyske offshore vindmølleprojekt. På denne måde hjælper virksomheden med danske rødder ikke kun den tyske energiomlægning, men sikrer også fremtidige arbejdspladser. Med Borkum Riffgrund 1 vindmølleparken er denne fremtid allerede begyndt.

Iris Franco Fratini
Manager, Communications & PR
Tlf.: +49 40 181 310 – 830
Mob.: +49 160 882 46 87

---

William Demant Invest A/S
William Demant Invest A/S er et helejet datterselskab under Oticon Fonden. Hovedformålet med Oticon Fonden er at sikre og udvide William Demant Holding A/S, en global markedsleder indenfor hørelsesproblemer. Et sekundært formål med Oticon Fonden er at donere en del af nettoindkomsten til charterdefinerede formål, såsom audiologisk forskning, uddannelse, kulturelle og sociale formål. Størstedelen af William Demant Invest A/S' investeringer foretages med et langsigtet perspektiv og med aktiv deltagelse af William Demant Invest A/S.

Charlotte Korsager Winther
Head of Communication & CSR
William Demant Holding A/S
+45 3917 7300 / +45 5117 6774